Hvad er FSB-Foreningen?

Foreningen for Freds- og Stabiliseringsberedskabet blev grundlagt i 2001, og hed oprindeligt Foreningen for Danmarks Internationale Humanitære Beredskab.
 
Det er en ikke-politisk forening. Dens formål er at etablere netværk mellem danskere, der deltager i internationale humanitære projekter og missioner og give dem støtte i deres kontakter med danske myndigheder og internationale organisationer.
 
FSB-foreningen er for personer, der er (eller har været) optaget på Udenrigsministeriets FSB-database og som med kort varsel udsendes til missioner under EU, OSCE, FN og andre internationale organisationer. Det kan være fredsovervågning, valgmissioner eller krisestyringsmissioner.
 
Se også under Fakta om FSB.
 
En forudsætning for at blive optaget som medlem af foreningen er således, at man står på Udenrigsministeriets liste (database) over FSB’ere.
 
Man indmelder sig hos bestyrelsen (brug kontaktformularen under fanen "Kontakt") og indbetaler derefter kontingent på 200 kr. på foreningens konto i Nykredit Bank: Reg. 5479 Konto 0004273165 - husk meddelelse til modtageren med navn og kontingentår.
Bente Rasmussen  | bente2000r@hotmail.com